Statsautorisation - din
garanti for højeste kvalitet

Et translatørstempel kendetegner juridisk og autoriseret oversættelse af meget høj kvalitet

 

JURIDISK OVERSÆTTELSE OG BEKRÆFTELSE

Stor viden om det juridiske område

Oversættelse af komplicerede juridiske tekster kræver stor viden om både sprog og jura for at sikre kvaliteten i oversættelsen.

For at opnå denne viden og ekspertise har COMMAS derfor valgt at specialisere sig inden for lige netop juridisk oversættelse – og vi benytter kun statsautoriserede translatører, der både gennem teoretisk tilegnelse af viden samt praktisk erfaring har opnået et indgående kendskab til juridiske forhold. Derfor er I som kunde sikret et meget højt kvalitetsniveau i jeres juridiske oversættelser.

Bekræftede oversættelser

Nogle oversættelser skal bekræftes af en statsautoriseret translatør for at være gyldige i retten eller i udlandet. En bekræftet oversættelse er en nøjagtig gengivelse af udgangsteksten, der forsynes med translatørens underskrift, stempel og påtegning. Alle vores translatører tilbyder naturligvis bekræftede oversættelser, hvis dette ønskes.

Juridiske teksttyper

Vi oversætter alle former for juridiske dokumenter og har bred erfaring inden for næsten alle fagområder, f.eks.:


Kontrakter og aftaler – inden for mange fagområder:
Ansættelseskontrakter, agent- og forhandlerkontrakter, franchisekontrakter, licenskontrakter, servicekontrakter etc.

Betingelser:
Salgsbetingelser, leveringsbetingelser, montagebetingelser, indkøbsbetingelser etc.

Selskabsretlige dokumenter:
Stiftelsesdokumenter, vedtægter, sammenskrevet resume fra E&S, protokollater, overdragelsesaftaler, fuldmagter etc.

Familie- og arveretlige dokumenter:
Ægtepagter, testamenter etc.

Fast ejendom og lejeret:
Skøder, købsaftaler, lejekontrakter etc.

Finansielle dokumenter:
F.eks. vedrørende betalingsstandsning, konkurs, forsikring, erstatning og låneaftaler.

Processkrifter:
Både inden for civilproces og straffeproces, dvs. stævninger, anklageskrifter, svarskrifter, domme etc.

Lovtekster:
Love, bekendtgørelser etc.


COMMAS  |   Aabygade 10  |   8300 Odder  |   T: 26 39 27 50  |   E-mail  |   www.commas.dk  |   CVR-nr: 27 31 99 04